Grafisk udstilling med Tryk2-medlemmer
TRYK2 – Bornholmske Grafikere
Sidste år rundede Bornholms eneste galleri for grafik - det grafiske værksted Tryk2 i Aakirkeby 10 år.
I år udstiller 6 grafikere fra gruppen i perioden 8.-18. august. Alle dage kl. 13-16. Vi har valgt at holde ferniseringen midt i perioden – søndag d. 12/8 kl. 14.00 – 16.00 Find os fra Eskildsgade – gennem det smalle gænge mellem os og Kanns Hotel - til gårdhave og galleri. I det omfang vi er flere grafikere til at passe udstillingen vil vores grafiske værksted være åbent til besøg og en snak om grafikken, dens proces og de tanker der ligger bag de grafiske blade.
De grafiske værker afspejler et udsnit af gruppen bag Tryk2 i tid, rum og motivverden og dermed en stor vifte af grafiske udtryk. Vi har ladet den enkelte vælge ud - hvad og hvor meget. Det er derfor mange forskellige teknikker – fra det rene sorte til sprudlende farver. Fra stille tableauer til det undersøgende og eksperimenterne. Fælles er den intense proces, hvor grafikeren arbejder sig hen mod et mål, og hvor billedet tit tager over og definer det videre arbejde. Det er spændende hver gang, grafikeren skal vende bladet og trykket kommer til syne og ser på en. Kom og se hvad der så op på grafikeren.