Intro Info-kursus. Ætsning
Intro- Infokursus lørdag d. 15/4 til mandag d. 17/4 2023 på Tryk2 ved Mette Marott.
Er du uerfaren i grafiske teknikker og har brug for en introduktion i en dybtryksteknik, og også skal have en introduktion til Tryk2værkstedet, eller vil du gerne have frisket ætseteknikken op, så er muligheden der nu.
Mette Marott er professionel kobbertrykker i København, hvor hun har faciliteret og trykt for grafiske kunstnere. Tillige har Mette en bred og omfattende kursuserfaring.
Mette har gennem årene afholdt mange kurser for os på Tryk2 og kender derfor værkstedet indgående.
TIDSPUNKTER:
Lørdag d.15/4 kl. 10-16.
Søndag d. 16/4 kl. 10-16
Mandag d.17/4 kl. 10-16 Partiel indfarvning af pladen.
Oprydning, evt. afregning og afslutning.
INDHOLD:
Workshoppen er en introduktion til ætsningen i dybtrykket.
Vi arbejder fortrinsvis med teknikken stregætsning og fladbid, men berører også koldnål.
Sidstedagen - mandag - demonstreres partiel indfarvning (flere farver på samme plade).
Det er tanken, at workshoppen samtidig giver basiskendskab til værkstedet.
Der anvendes akrylbaserede ætsegrunde på workshoppen.
Kobber, papir m.m. købes på værkstedet og afregnes til sidst.
Pladestørrelsen vi arbejder i er ca. A5-format 15x20cm. Pladerne er præparerede til grafisk tryk.
Henvendelse
Josva Kleist
dgl leder
Tryk2