Fotogravurekursus med Bo Mølgaard
KURSUSOPSLAG
Grafisk kursus – Fotogravure på Tryk2
Eskildsgade 4, 3720 Aakirkeby
Mandag d. 20/10 til fredag d. 24/10 2025 med Bo Mølgaard
TIDSPUNKTER:
Mandag d. 20/10 kl. 10-16
Tirsdag d. 21/10 kl. 10-16
Onsdag d. 22/10 kl. 10-16
Torsdag d. 23/10 FRIDAG Hjemmearbejdsdag
Fredag d. 24/10 kl. 10-16. Sidst på dagen - Afslutning Oprydning Rengøring
INDHOLD:
Bo Mølgaard introducerer:
”Måske har du prøvet at ridse eller ætse i en plade og lave et aftryk fra stregerne, altså en koldnål/et dybtryk? Men en anden måde at arbejde med dybtrykket på, er fotogravuren. Her arbejdes der kun med lys og vand. Vi lyser simpelthen motivet over på en lysfølsom plade med UV-lys! Der hvor pladen får lys, bliver den hård og der, hvor der er noget der spærrer for lyset, kommer der huller i den lysfølsomme emulsion. Det er de huller, vi trykker fra. Hvis det vi lyser igennem er en transparent med et printet foto på, har vi således lavet et dybtryk med fotoet som motiv. Pladen påføres sværte, som fjernes igen, så der kun er sværte i fordybningerne, og den trykkes herefter på fugtet/blødgjort papir i en kobbertrykspresse. Efter en ny indsværtning for hvert tryk, kan der trykkes et ubegrænset antal gange.
Kurset er både en introduktion for begynderen, til at arbejde med dybtryk, og en mulighed for at arbejde med et helt andet udtryk for den garvede grafiker.
Det er ganske simpelt, og samtidig ganske komplekst - med forberedelse af digitalt forlæg til print, rasterbelysning, motivbelysning, fremkaldelse, efterbelysning og trykning. Så der skal nok opstå en masse gode fejl at lære af, og en del ventetid mellem delprocesserne. Du kan derfor også sideløbende arbejde helt gammeldags med koldnål fra en eller flere gennemsigtige plader.
Kurset kræver ingen forudsætninger, ud over lysten til at få sværte på panden og opleve trykgrafikkens magi, når Rembrandts håndværk mødes med et foto fra din smartphone.”
Gør dig tanker om inden kurset, hvilke motiver du ønsker at arbejde med. Vælg gerne 3 motiver - digitalt foto, tegning - der kan billedredigeres.
Da Tryk2 ikke har mulighed for at stille en PC til rådighed på kurset, må du gerne medbringe en bærbar pc. For at have det samme udgangspunkt, printes motiverne på transparenter på kursusstedet.
Der er 6-7 pladser på kurset.
PRIS:
Pris pr. deltager 1800kr + efterfølgende tilkøb af materialer på ca. 250kr.
TILMELDING:
Du melder dig til kurset hos
Tryk2 info.tryk2@gmail.com
Josva Kleist josva.kleist@gmail.com
Frist for bindende tilmelding er tirsdag d. 30. september 2025.
OPTAGELSE:
Optagelse sker efter ”først til mølle-princippet”.
Du får besked om din tilmelding.
Efter tilmeldingsfristens udløb meddeles du om optagelse på kurset eller om kurset er overtegnet.
Kurset oprettes ved min. 5 deltagere.
BETALING:
Opkræves efter optagelse, og sker enklest ved at du indbetaler kursusgebyr på konto:
Nordea Bank: Reg. 0657 konto 3489-628-898
Ved netbanksbetaling bedes du notere dit navn og fotogravure 2025.
Bruger du ikke netbank, kan du aftale betaling med Josva, …….
Efter kurset afregnes for ekstra materialer, mm.
FORPLEJNING:
Sørger vi for hver især.
Kaffe og the laves i køkkenet.
PRAKTISK:
Medbring gerne
Egne fotos på papir eller skitser, pc, USB-nøgle, idéer.
Mærk dine egne redskaber med navn, da mange vil have samme redskaber med.
Tag tøj, forklæde og sko på, der kan tåle arbejdet i et grafisk værksted med farver, rengøringsmidler, osv.
Vi rengører redskaber og arbejdsborde efter hver dag. Sidste dag rengøres værkstedet.
Øvrige materialer som polymerplader, sværte, trykpapir, valser, .... har Tryk2 liggende.
Instruktør og deltagere deler køkken og toilet, da Bo Mølgaard bor i overetagen under dagene.
Litteraturhenvisning.
Henrik Bøegh. Håndbog i Non-Toxic Dybtryk
Atelier Agerbo grafisk værksted. Grafiske Teknikker Kortfattet historisk- og tekniske beskrivelser af dybtryk
………… Eksempler på fotogravure: internet – billeder – fotogravure
Mange trykhilsner fra
Tryk2
Josva Kleist
daglig leder Tryk2
tlf. 40336852 e-mail: info.tryk2@gmail.com
Bo Møllgaard
Uddannet på det Jyske Kunstakademi.
Billedkunstner, grafiker
Underviser på Billedkunstnernes Forbund, Det Jyske Kunstakademi, ….
Cv: https://bomolgaard.dk/cv