Collografikursus for nye medlemmer af Tryk2
Collografi-kursus for nye medlemmer af Tryk2
Dette kursus er målrettet nye medlemmer af Tryk2, som ønsker at lære at bruge
værkstedet og få en introduktion til de grafiske faciliteter og muligheder.
TIDSPUNKTER:
Fredag d. 5.6 kl. 12-16 Intro til værkstedet; materialer, redskaber og arbejdsgange. Klargøring plader tilskæring + shellak.
Lørdag d. 6.6 kl. 10-16 Motivet klargøres /papir/ trykning/ Prøvetryk.
Søndag d. 7.6 kl. 10-15 Trykning med flere plader, partiel indfarvning mm.
Oprydning, afregning og afslutning.
STED: Tryk2 - GRAFISK VÆRKSTED OG GALLERI Eskildsgade 4, 3720 Aakirkeby
INDHOLD:
Workshoppen er en introduktion til Collografi som høj- og dybtryk.
Formålet er at workshoppen samtidig giver basiskendskab til brug af værkstedet.
MATERIALE:
Plader, farve, papir m.m. købes på værkstedet og afregnes til sidst.
Pladestørrelsen vi arbejder i første dag er ca. A5-format 15-21 cm.
Øvrige materialer som trykplader, sværte, trykpapir, valser har Tryk2 på lager.
Kurset er baseret på 5-6 deltagere, som sammen kommer til at diskutere den grafiske tekniks resultater
og hvad vi kan indfri af forventninger til udtrykket. Instruktør og deltagere deler køkken og toilet.
PRIS:
1750 kr inklusive 2 plader og 4 stk. papir A4 til de første tryk. Pladestørelse A5-format 15-21 cm.
Øvrige materialer betales efter kurset – 200 -300 kr
Ved afmelding senere end 7 dage før kurset må der betales fuld pris med mindre anden deltager kan
overtage pladsen.
TILMELDING:
Sker til daglig leder Josva Kleist info.tryk2@gmail.com eller underviser Birgitte Greve mail birgitte.greve@gmail.com
Deadline for tilmelding er lørdag d. 7. maj 2026.
OPTAGELSE:
Optagelse sker efter ”først til mølle-princippet”.
Du får besked om din tilmelding.
Efter tilmeldingsfristens udløb meddeles du om afholdelse, venteliste, eller aflysning af kurset.
Kurset oprettes ved min. 5 deltagere.
BETALING:
Opkræves efter optagelse, og sker enklest ved at du indbetaler kursusgebyr på konto:
Nordea Bank: Reg. 0650 konto 3489-628-898
Ved netbanksbetaling bedes du notere dit navn og Introkursus 2026.
Efter kurset afregnes for ekstra materialer, mm.
Beskrivelse af teknikken; Collografi er en nyere grafisk teknik, hvor vi arbejder med pap som udgangspunkt/trykplade. Teknikken gør det muligt at kombinere både højtryk og dybtryk i samme tryk.
På kurset afprøver vi forskellige metoder til bearbejde pladen, at skære, ridse og præge pladerne – og meget mere.
Du lærer de grundlæggende teknikker og får mulighed for at eksperimentere med
de mange forskellige udtryk. Samtidig introduceres du til, hvordan flere metoder kan kombineres i ét og samme billede.
Kurset er velegnet for både begyndere og øvede. Derudover får du en grundig gennemgang
af værkstedets faciliteter og arbejdsgange samt en introduktion til brugen af non-toxic farver.
https://da.wikipedia.org/wiki/Collografi
1. Motivet skæres/præges i pladen eller pålimes. Ved brug af lim og maling skal disse tørre helt inden næste punkt.
2. Pladen forsegles på begge sider og kant med shellak eller knastelak Det forhindrer trykfarven i at trænge ind i pappet og derved opløse det, samtidig forstærkes pladen og dens holdbarhed. Lakken skal hærde inden påføring af sværte ca. 1 dages tid, ellers løftes den af pladen under trykningen.
3. Påfør trykfarven med f.eks. valse, spartel el lign. afhængigt af trykpladens opbygning. Valse kan benyttes til plane plader.
4. Aftør pladen med tarlatan og slut af med madpapir. Eftertør kanterne med en blød klud. Vær opmærksom på, at aftørringen er anderledes end på metalplader, idet man risikerer at borttage for megen farve. Man må prøve sig frem.
5. Markér dit trykpapir med dit initial i et hjørne på bagsiden.
6. Fugt trykpapiret i vandkar og dup den overskydende fugt af. Papiret kan opbevares i en tætsluttet plasticpose.
7. Tryk pladen i en kobbertrykspresse eller højtrykspresse. Eventuelle papirrester på pladen fjernes let med en fugtet klud. Hvis papiret sidder fast på pladen efter trykning, kan man løsne det forsigtigt vha. varmen fra en hårtørrer.
8. Trykket lægges til tørre frit i ½ time før det lægges under pres i et tørrestativ eller under tunge masonitplader. Der lægges et lag papir mellem trykkene, som opsuger fugten fra trykkene. Under tørringen presses papiret, så det ikke fremstår bulet efter tørringen.
9. Mellemlægspapiret skiftes hver dag indtil trykkene er helt tørre.
10. Rengør valser med vand og sæbe. Benyt ikke ethanol (husholdningssprit) til pladerne, da den opløser shellakken. Penslen trykkes fri for shellak og renses med sæbe og vand.
Litteraturhenvisning.
Henrik Bøegh: Håndbog i Non-Toxic Dybtryk
Atelier Agerbo grafisk værksted: Grafiske Teknikker, Kortfattet historisk- og tekniske beskrivelser af dybtryk
Venlig hilsen
Josva Kleist, Birgitte Greve og Lene Degett